Lige indtil sidst i 1970'erne gik det således. Da var der nogle økologer der sagde STOP og påpegede nogle graverende misforhold. De værste sprøjtegifte, som DDT, var blevet forbudte. Men der var stadig en lang række gifte der blev benyttede. Man opdagede at giften ikke kun blev på planten eller på jorden, men at den trak ned i jorden og derfra uden hindring ned i grundvandet.
Stop - betød at økologerne ikke ville være med til at benytte disse gifte. Man måtte tilbage i bøgerne for at finde ud af hvordan man i "gamle" dage dyrkede jorden.

Økologi betyder det samme som økonomi. Enhver ved at der skal være økonomi i husholdningen ellers går det galt. Det samme gælder for økologi. Det økologiske kredsløb i naturen skal være i orden ellers går det galt. Når man dyrker marken, så "låner" vi nogle naturskabte ressourcer. Når vi lægger et frø i jorden så forventer vi der kommer en plante op. Det gør der også når vi gør det rigtigt. Men denne plante består af næringsstoffer som den har fået fra jorden. Når vi derfor høster planten og spiser den så fjerner vi næringsstoffer fra jorden.
Det er hovedhjørnestenen i Økologi, at skal regnskabet gå op så må man altså betale den mængde næringsstoffer tilbage igen, som man har fjernet. Det gøres bl.a. med naturlig husdyrgødning, grise, køer, heste, får, høns m.m., samt plantekompost. Herudover benytter Økologen som regel et udvidet sædskifte - typisk syv år. Hvis man et år har haft kartofler i jorden skal der helst gå mindst syv år før man igen, med succes, kan forvente at lave ordentlige kartofler på den mark.
I de syv år kan man på den mark i stedet dyrke, kål, salat, løg, korn, gulerødder eller lade den ligge brak. Brak vil sige at jorden hviler et år typisk ved at man sår en kløverafgrøde. Få planter, deriblandt kløver er nemlig i stand til at tilføre jorden næringsstoffer.

Økologi betyder også dyrevelfærd. Det lyder logisk at dyr skal have plads og have mulighed for at leve et anstændigt liv, men det er langtfra tilfældet.
Til at begynde med rystede man på hovedet ad økologerne og udviklingen har gået trægt for det handler også om penge. Ved et økologisk landbrug får man nemlig et mindre udbytte, dels fordi man ikke kan gøde så kraftigt som man kan med kunstgødning, dels at planterne lettere bliver offer for div. sygdomme, og hvad angår dyr er det klart at jo mere plads man giver dyrene jo færre antal bøffer bliver der pr. arealenhed - og land koster penge.
Men ved at tænke, handle og spise økologisk kommer vi hver dag et skridt videre i den rigtige retning henimod, et på alle måder, sundere liv.